
En Disaster Recovery Plan definerer virksomhedens accepterede Recovery Point Objective (RPO) og Recovery Time Objective (RTO) for virksomhedens kritiske data. Hvor gammelt må data være og hvor hurtigt skal det kunne gendannes. Planen skal løbende testes, for at sikre at de angivne RPO´er og RTO´er kan imødekommes i tilfælde af en katastrofe. Hver test dokumenteres og evalureres herefter i forhold til kundens mål. Backup112 kan hjælpe med at udarbejde og håndhæve din Disaster Recovery Plan.
En Disaster Recovery Plan er relevant for virksomheder af enhver størrelse. Uden en plan for, hvordan data skal gendannes, og hvor længe virksomheden kan acceptere at være nede, og hvor gamle de gendannede filer må være, risikerer virksomhedsejere at miste deres forretning.
Fire muligheder for gendannelse
Backup112s Business Continuity og Disaster Recovery service sikrer dig mod nedetid i tilfælde af en katastrofe. Du har mulighed for at gendanne data via LAN speed fra den lokale backup, via WAN, få data leveret på en harddisk eller gendanne en fuld kopi af backup serveren fra Backup112s datacenter.
- Gendan fra lokal storage
Gendannelse fra lokal storage giver de hurtigste gendannelseshastigheder. Hvis en fil skal gendannes kan dette gøres fra klienten uden at det behøver at gå via en WAN forbindelse. Lokal backup kan konfigureres til at gælde for udvalgte backup sæt, og bruges typisk til kritisk data.
- Gendan fra Cloud storage
Fra klienten er det muligt at vælge filer, der skal gendannes, vælge hvilken version, der ønskes samt, hvor filerne skal gendannes til. Efter at have valgt de relevante filer henter klienten filerne fra Backup112s datacenter. Filerne sendes til de relevante systemer i kundens netværk og alle sikkerhedsindstillinger for filerne er genskabt. Såfremt filerne findes på kundens lokale backup storage, bliver de genskabt via LAN speed.
- Gendan til bærbar disk
Ved større mængder data, kan kunden vælge at få data gendannet til en ekstern harddisk i Backup112s datacenter. Fra klienten vælger kunden selv, hvilket data, der ønskes gendannet. Kunden har de samme detaljerede valgmuligheder, som ved almindelig gendannelse, men i stedet for at sende data via WAN, gendannes de til en ekstern disk, der herefter sendes til kundens lokation.
- Gendan til ny replikeret backup server
Den fjerde gendannelses mulighed, referer til et scenarie, hvor kunden får leveret en fuld kopi af kundens backupdata fra en replikeret backupserver, der sættes op i kundens netværk på kundens lokation. Backup112 kopierer alle data til en ny backupserver, der herefter sendes til kundens primære lokation eller til kundens “Disaster” lokation. Serveren sættes i kundens LAN. Gendannelsen af data kan herefter udføres på samme måde, som ved gendannelse fra Backup112s datacenter, men med forbedret hastigheder.



