Slider

Cases

Maskinhandler Indkøbsringen Amba (MI) handler med både private og professionelle gennem en webshop og 52 lokale maskinforretninger samt servicerer andre professionelle kunder. Udfordringen var, at de mange data over bl.a. varer, ordre og kunder er fordelt på både fysiske og virtuelle servere med forskellige backupløsninger uden et samlet overblik.

– Vi trængte til noget nyt og tidssvarende, for vi havde efterhånden 3-4 forskellige backupsystemer, bl.a. en hurtigt opsat løsning. Det krævede tid og var ikke særlig sikkert, når nu hele vores forretning bygger på data, forklarer Stefan Dam, IT-administrator hos MI.

Ville have kritiske data i skyen
Det var et stort ønske at få kritiske data i skyen for at opnå den rette datasikkerhed i forhold til bl.a. ransomewareangreb. Her gav den daværende løsning udfordringer, når det gjaldt skalerbarhed og med de genererede backupmængder var det ikke økonomisk attraktivt at placere data i en sky. Efter en budrunde valgte MI at arbejde med Backup112.

Hybridløsning finansieret af mindre storage
Backup112 løste udfordringerne ved at levere en samlet Hybrid Cloud backupplatform til både de 43 virtuelle og de to fysiske serverer. Det betyder, at MI nu har al backup lokalt samt backup af de kritiske dele i skyen. Desuden har de muligheden for løbende at skalere løsningen efter behov, og uden at skulle tildeles yderligere adgang. Den forhøjede sikkerhed med backupdata ud i skyen er finansieret ved, at løsningen giver en kraftig datareducering af MIs backup ift. den daværende løsning. Der var ikke behov for nye servere, for løsningen kunne implementeres på de eksisterende. Desuden er der blevet frigjort en betydelig mængde diskplads lokalt.

– Prismæssigt er det også en løsning som vokser med vores ønsker, så vi ikke skal købe hele raketten før vi kan starte op i skyen med vores data, forklarer Stefan Dam. Han påpeger, at det er nemt i hverdagen, fordi han selv kan administrere det hele og f.eks. skalere og restore.
Backup112 leverede ud over installationen dansk support igennem forløbet fra implementering til tilretning og til slut igangsætning.
– Der var nogle småting, og de klarede det ved at logge sig på, så vi kunne tale sammen om det. De var meget servicemindede og dygtige, fortæller Stefan Dam.

Tryghed på mindst 6 måder

Din løsning

Vores model for analyse, implementering og drift sikrer, at du altid får den optimale backup, selv om behovene ændrer sig.

Reducerer data

Vores løsninger er uafhængige af platform og reducerer data, så dit backup-aftryk minimeres, og giver færre omkostninger.

Hurtig og skalerbar

Førende, anerkendte og skalerbare teknologier giver dig hurtige og fleksible løsninger og optimalt forhold mellem omfang og produktivitet.

Erfaring inkluderet

Siden 2004 har vi sikret virksomheders data mod datatab og nedetid 24/7/365 med løsninger til over 2000 kunder inden for diverse brancher.

Danske datacentre

Dine data bliver driftet og opbevaret på vores egne, sikre, danske servere, og vi har dansk support, så du altid får backup i øjenhøjde.

Overvågning

Hos os behøver du ikke tænke over backup til daglig. Vi sørger for, at alt er, som det skal være, og overvåger, at din backup kører.
Because Recovery Matters

Lad erfarne specialister sikre dine data og reducere dit storage med skalerbare løsninger.

Slider